Rådgivning

__________________________________________________________________________________________________________________________ 

NB.: Erik Werlauff påtager sig ikke blot advokatopgaver (gennem WERLAUFF Advokatfirma, advokatanpartsselskab), men også analyse- og responsumopgaver mv. gennem Werlauff Legal Opinion A/S. Under henvisning til de advokatetiske regler, således som disse er udformet med virkning fra den 1. juli 2019, skal det om Werlauff Legal Opinion A/S oplyses, at virksomheden ikke driver advokatvirksomhed, at virksomheden dermed ikke er omfattet af reglerne for advokatvirksomhed, og at virksomheden ikke er underlagt Advokatrådets tilsyn.

__________________________________________________________________________________________________________________________  

Professor, dr. jur. Erik Werlauff rådgiver gennem Werlauff§Jura ofte erhvervsvirksomheder, advokater, revisorer, offentlige myndigheder mv.

I ganske særlige tilfælde påtager Werlauff sig at udføre advokatmæssige opgaver i form af repræsentation, førelse af retssag mv.

Dette sker i så fald gennem Werlauff Advokatfirma, advokatanpartsselskab. Der er dog ikke tale om en almen praksis inden for enhver sagstype - kun specielle sager omfattes, og kun efter speciel aftale.

Juridiske responsa

Erik Werlauff udarbejder ofte juridiske responsa med nærmere analyse af et retligt problem, forudsat der er tale om et retsområde, han har kompetence indenfor. Werlauff er formentlig den danske juraprofessor, der har udarbejdet flest juridiske responsa gennem tiden.

'Responsum' betyder 'svar', og et juridisk responsum er dermed ekspertens svar på et juridisk spørgsmål, som rekvirenten ønsker besvaret.

Fra og med afgørelsen i UfR 2014.138 H tillader domstolene, at et juridisk responsum fremlægges under en retssag, selv om det er indhentet ensidigt af den ene part i sagen. Responsummet kan ikke tjene som bevis for faktuelle spørgsmål, men alene som et synspunkt vedrørende juraen i sagen, ligesom en part kan fremlægge uddrag af juridiske fagbøger og artikler. Hvis der udarbejdes en materialesamling i sagen (med juridiske henvisninger og citater), hører responsummet derfor hjemme dér; det hører ikke hjemme i en ekstrakt med sagens bilag.

Erik Werlauff har på denne baggrund det princip, at han kun vil afgive ét responsum til brug for en bestemt retssag. Et juridisk responsum bør være og bør fremstå som en uafhængig analyse af et juridisk spørgsmål, og det vil ikke stemme godt hermed, hvis den adspurgte forsker afgiver flere udtalelser i samme sag, hvorved han eller hun kan komme til at fremstå som partsrepræsentant eller som en "ekstra advokat" i sagen. Dette er ikke forskerens opgave - medmindre han direkte påtager sig at være advokat i sagen (og så kan han ikke afgive responsum i den).